Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt fisk med kartofler, dampet grønt, snackgrønt og remoulade

Stegt fisk med kartofler, dampet grønt, snackgrønt og remoulade

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • ½ pose gulerødder (skuret og i stave)
  • ½ agurk (i stave)
  • 1 broccoli (stok skrællet, herefter delt i 4 gennem stokken)
  • 2 poser ærter
  • 1 pakke fladfisk i fileter
  • 1 bæger remoulade

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • smør
  • havsalt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du synes, at det er lidt i overkanten at bruge alle ærterne, så vær opmærksom på, at ærterne kommer fra frost, og de må derfor ikke fryses igen. Opbevar dem i køleskabet, men sørg for at bruge dem hurtigt. Kom ærterne i en skål, hæld kogende vand over, og lad dem trække i et par minutter – så er de klar til brug.

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.

2. Kog kartoflerne i gavmildt saltet vand i 12-14 min., og lad dem trække færdige i ca. 5 min.

3. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Anret gulerødder og agurk på et fad til snackgrønt. 

4. Damp broccoli og ærter under låg i en smule vand og smør i 5 min., indtil broccolien er mør.

5. Dup fiskefileterne tørre, og trim dem for eventuelle ben og bughinder.

6. Varm en pande op, tilsæt olivenolie og en smule smør, og steg fiskefileterne ved høj varme i 1 minuts tid på hver side. Lad det bruse lidt op, og krydr med salt og peber.

Servering
Nyd den stegte fisk sammen med kartofler, dampet grønt, snackgrønt og remoulade.

-