Fiskefilet med remoulade, kartofler og citrus-salat med grønkål og rødbede
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 bundt grønkål
- 2 rødløg
- 1 citron
- 2 clementiner
- 1 tarocco-appelsin
- 1 bæger rødbeder i strimler
- 1 pakke fladfiskefileter
- 1 glas remoulade
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Smør
- Mel eller rasp
Nyd smagene i dagens ret. Her er både sødt, surt, salt, bittert og umami, hvormed alle grundsmagene er til stede. Prøv, om du kan identificere dem, når du spiser.
Håndfuld 1+2: Grønkål, rødløg, clementin, appelsin, rødbede
Håndfuld 3: Fladfiskefileter
Håndfuld 4: Kartofler, mel eller rasp
Fedt: Olivenolie, smør, remoulade
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, citron
Sæt vand over til kartofler. Skyl grøntsagerne og frugten.
Kog kartoflerne 10-12 min. i saltet vand.
Pluk grønkålen, og hak den groft. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Skær citronen i både. Skræl clementin og appelsin, og skær begge i halve skiver.
Kom grønkålen på et fad, og vend den med lidt rødløg, rødbedestrimler, citronsaft, 1 spsk. olivenolie, salt og peber. Top med appelsin og clementin.
Tjek fisken for evt. ben og hinder. Krydr fiskefileterne med salt og peber, og vend dem i mel eller rasp.
Varm en pande godt op, og steg fiskefileterne i 2 spsk. olivenolie og 1 spsk. smør, til de er gennemstegte, 1-2 min. på hver side.
Kom halvdelen af kartoflerne i en lufttæt beholder, og gem dem på køl til dag 2. Vend resten af kartoflerne med 1-2 spsk. smør.
Servér fiskefilet toppet med remoulade og citronbåd. Spis kartofler og citrus-salat med grønkål og rødbede til.