Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefilet med kartoffelmos og tomatvinaigrette

Fiskefilet med kartoffelmos og tomatvinaigrette

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 pæretomat
  • 1 pakke fladfisk i fileter
  • 1 citron

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike (fx balsamico eller hvidvinseddike)
  • mel
  • smør

Sådan gør du

Inden du går i gang: Sæt vand over til kartofler, og skyl tomaten og citronen.

Kartoffelmos
1. Pil hvidløget. Kog kartoflerne samt 1 fed hvidløg møre under låg i saltet vand i 10-12 min. Afdryp, og mos kartofler og hvidløg med et piskeris, til du har en grov mos. Smag til med lidt olivenolie eller smør.

Tomatvinaigrette
2. Skær pæretomaten i kvarte, og kassér kernerne. Skær tomatkødet i små tern, og vend det med 2-3 spsk. olivenolie og 2-3 spsk. eddike.

Fiskefilet
3. Gå fisken efter for evt. ben og hinder. Dup den tør, og vend den i lidt mel. Varm lidt olie og evt. en klat smør op på en pande, og steg fisken i 1-1½ min. på hver side. Krydr med salt.

4. Skær citronen i både, og kom dem i en skål.

Servering
Anret fiskefilet og grov kartoffelmos på en tallerken. Top retten med tomatvinaigrette og citronsaft, og nyd.

-