Rødspættefileter med hjemmerørt grøntsagsremoulade, ærter, dild-kartofler og råkost
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 citron
- ½ pose gulerødder
- 1 æble
- ½-1 bundt dild
- 1 bundt grønkål
- 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
- ½-1 brev mild indisk karry
- ½-1 pose ærter
- 1 pakke fladfiskefileter
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (æbleeddike)
- Smør
- Mel eller rasp
For at sikre, at din fisk er så frisk som muligt, udskifter vi i sjældne tilfælde fisken i din opskrift med en anden art, når vi pakker din kasse. Kvaliteten samt tilberedningen af fisken er den samme.
Håndfuld 1+2: Gulerødder, grønkål, ærter, æble
Håndfuld 3: Fiskefileter
Håndfuld 4: Kartofler, mel eller rasp
Fedt: Olivenolie, smør, græskinspireret yoghurt
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, citron, dild, karry
Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.
Skær citron i både, og gem dem til spisetid. Skræl og riv gulerødder groft. Skær halvdelen af æblet i små tern, og skær resten i tynde både. Pluk og hak dild og grønkål.
Rør yoghurt med æbletern og ⅓ af gulerødderne. Smag til med en smule karry, salt og peber.
Vend resten af gulerødderne med grønkål, æblebåde, lidt eddike, et par dråber olivenolie, salt og peber.
Varm 1 spsk. smør op i en gryde, og lad det smelte. Tilsæt ærter og 3 spsk. koldt vand, og læg låg på. Lad det dampe i 2 min. Vend med lidt dild, salt og peber.
Vend kartofler med lidt dild, salt og ½-1 spsk. smør.
Tjek fisken for evt. ben. Krydr med salt og peber, og vend i mel eller rasp.
Varm 1-2 spsk. smør op på en pande, og steg fisken i 2-3 min. på hver side, til den er gylden og gennemstegt.
Spis fiskefileter med grøntsagsremoulade, smørdampede ærter, dild-kartofler og råkost. Dryp med citronsaft.