Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt fiskefilet, agurk-radisesalat og stegt broccoli med tamari og sesam

2 personer

Ingredienser

  • 1 agurk
  • ½ bundt forårsløg
  • 1 bundt koriander
  • 1 lime
  • 1 bæger kinaradise i tern
  • 1 brev sesamfrø
  • 1 broccoli
  • 1 brev tamari
  • 1 pakke fladfiskefileter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Evt. smør
Køkkentips

Hvis du vil have lidt ekstra syre i din salat, kan du smage den til med lidt riseddike.

Inden du går igang

Skyl grøntsagerne og korianderen.

Agurke-radisesalat
  1. Skær agurken i tern. Snit ca. ⅓ af forårsløgenes grønne top – vurdér selv, hvor meget rå løg, du kan lide i salaten. Pluk korianderbladene let, og hak dem groft.

  1. Pres saften fra limefrugten i en salatskål, og rør den sammen med 2 spsk. olie. Vend agurk, kinaradise fra bægeret, forårsløgtop og koriander sammen med dressingen, og smag til med salt og peber (se køkkentip).

Stegt broccoli med tamari og sesam
  1. Rist sesamfrøene på en tør pande i ca. 3 min., til de dufter og 'popper' let. Læg dem på en tallerken.

  1. Skær broccolien i buketter med stokken siddende på i forlængelse af blomsten. Skær resten af forårsløgene i tykke skiver på skrå.

  1. Varm 1-2 spsk. olie op på panden, og lynsteg broccoli og forårsløg i ca. 4 min. – de må gerne få lidt farve. Krydr med salt, dryp med tamari, og drys med ristet sesam. Tag grøntsagerne af panden.

Fiskefileter
  1. Fold fiskefileterne sammen på midten, og krydr med salt og peber.

  1. Tør panden af, kom 1 spsk. smør eller olie på panden, og steg fiskefileterne ca. 2 min. på hver side ved middel varme. Brug en god, flad palet til at vende dem forsigtigt om, så de ikke går i stykker.

Servering

Anret fiskefileterne på tallerkener, og nyd med stegt broccoli og agurke-radisesalat ved siden af.

-