Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller og grov kartoffelmos med ærteskud

Fiskefrikadeller og grov kartoffelmos med ærteskud

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser kartofler (evt. skuret)
  • 1 pose ærteskud
  • 1 citron (i både)
  • ½ spidskål (flækket på langs og delt i 4 gennem roden)
  • 1 pakke fiskefars
  • 2 poser ærter
  • 2 bægre creme fraiche

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Klassiske fiskefrikadeller er skøn aftensmad. Vores fiskefars er allerede rørt op – så du skal blot forme farsen, komme fiskefrikadellerne på panden og stege dem gyldne og lækre. Ekstra krydring af farsen er ikke nødvendig, men hvis du er i humør til det, kan du røre din fiskefars med lidt finthakket dild, løg og evt. lidt fintrevet citronskal.

1. Sæt vand over til kartofler og ærter, gerne i en elkedel.

2. Skyl eller skur kartoflerne, og kom dem i en gryde med kogende, saltet vand. Kog dem under låg i 12-14 min. Sluk for blusset, og lad dem trække i kogevandet, ca. 5 min.

3. Skyl og klargør imens spidskålen, ærteskuddene og citronen som angivet i ingredienslisten. Kom ærteskud og citronbåde i skåle til servering.

4. Opvarm en stor pande, og tilsæt lidt olie og en klat smør. Steg spidskålen på skærefladerne, til den er gylden og mør, 10-15 min. i alt. Krydr med salt.

5. Form imens fiskefarsen til frikadeller med en våd ske og hånden. Varm en anden pande op, tilsæt olie, og steg fiskefrikadellerne gennemstegte og gyldne på begge sider, 9-10 min. i alt.

6. Kom imens ærterne i en kasserolle med kogende vand, og kog dem i 2-3 min. Afdryp derefter.

7. Afdryp de kogte kartofler. Tag halvdelen af kartoflerne fra, og gem dem på køl i en lufttæt beholder til dag 2.

8. Vend ærterne med resten af de kogte kartofler, og mos det groft, fx med et piskeris. Rør creme fraichen i, og smag mosen til med salt.

Servering
Anret den grove mos på tallerkener, og top med ærteskud. Servér stegt kål, fiskefrikadeller og citronbåde til.

-