Fiskefrikadeller med ærtedip, nye kartofler og salat med tomat
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose kartofler
-
1 pose ærter
-
½ karton kogte kikærter
-
1 pakke grønne fiskefrikadeller
-
1 bakke cherry-blommetomater (i halve)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
smør
Sådan gør du
Køkkennote: Du kan lave grønne dip eller hummus af andre slags bælgfrugter og grøntsager som et mættende tilbehør eller en del af madpakken. Du vil opleve, at det også er en god måde at anvende rester på. Prøv fx med kidneybønner og rødbede, kikærter og rød peberfrugt eller linser og tomat – selvfølgelig smagt til med krydderier og syre fra citrus eller eddike efter egen smag.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Ærter, agurk, rødløg, cherry-blommetomater Håndfuld 3: Fiskefrikadeller, kikærter Håndfuld 4: Kartofler Fedt: Olivenolie, smør Smagsgivere: Lime, hvidløg, salt, peber |
1. Sæt vand over til kartofler og ærter, gerne i en elkedel, så går det lidt hurtigere.
2. Skyl og klargør alle grøntsagerne og limefrugten som beskrevet i ingredienslisten.
3. Kom kartoflerne i en gryde, overhæld med kogende vand, tilsæt salt, og kog dem i ca. 12 minutter. Tag gryden af varmen, og lad kartoflerne trække færdig under låg.
4. Kom ærterne i en anden gryde med spilkogende vand, og kog dem 2 minutter.
5. Afdryp kikærterne i en sigte, men gem lagen. Opbevar resten af kikærterne i lagen (enten i kartonen eller i en lukket beholder) på køl til dag 4.
6. Hæld vandet fra ærterne, og blend dem med kikærterne, saften af ½ lime, 1-2 fed hvidløg og ½-1 spsk. olivenolie, til du har en jævn masse. Smag ærtedippen til med salt og peber.
7. Varm en pande op, kom ca. 1 spsk. olivenolie på, og steg fiskefrikadellerne i 2-3 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemvarme. Kom en 1 lille spsk. smør med på panden de sidste 2 minutter af stegetiden.
8. Vend imens agurketernene med rødløget, 1-2 spsk. olivenolie, lidt limesaft, salt og peber i en skål. Anret de halve tomater på et fad, og fordel agurk og rødløg henover.
9. Tag halvdelen af de kogte kartofler fra, og opbevar dem i en lufttæt beholder på køl til dag 2.
Servering
Anret 2 fiskefrikadeller på hver tallerken, top med ærtedip, og spis kogte kartofler, evt. med en klat smør, og salat med tomat til.