Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med ærtepuré, dampede gulerødder og karse

Fiskefrikadeller med ærtepuré, dampede gulerødder og karse

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • ½ pose gulerødder
  • 1 pakke grøn fiskefars
  • 1 pose ærter
  • 1 bakke karse
  • 1 grøn citron
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Du skal i dag have en cremet ærtepuré til din fisk. Rør creme fraichen i puréen, efter du har blendet ærterne, så du ikke slår creme fraichens tekstur i stykker. Husk at smage gavmildt til med citron og salt, for ellers bliver ærtepuréen for sød. 

Inden du går i gang: Sæt vand over til kartofler, ærter og gulerødder. Skur kartoflerne og gulerødderne, og skyl citronen.

Kartofler og gulerødder
1. Kom kartoflerne i kogende, saltet vand, og kog dem møre under låg i 12-14 min. Afdryp.

2. Skær enderne af gulerødderne, og del gulerødderne i 2-3 stykker. Kom dem i en gryde med kogende vand, der dækker 2-3 cm op ad grydens kant. Tilsæt salt og gerne en klat smør, og damp gulerødderne under låg i 8-10 min.

Ærtepuré, fiskefrikadeller og karse
3. Varm en pande godt op, og tilsæt en gavmild sjat olie. Form fiskefarsen til frikadeller med en våd ske og hånden, og steg fiskefrikadellerne gyldne og gennemstegte på begge sider, 7-9 min. i alt. Krydr med salt og peber.

4. Pil hvidløget, og kom det i en gryde med ærterne. Hæld kogende vand over, og kog i 1-2 min. Dræn vandet fra, og afkøl kort.

5. Klip karsen, og skær citronen i både. Kom karsen og halvdelen af citronbådene i skåle.

6. Blend ærterne til en puré, og rør den med creme fraiche. Smag til med salt og citronsaft (se køkkennote).

Servering
Anret kartofler, fiskefrikadeller, ærtepuré og dampede gulerødder på tallerkener. Top med karse, og pres citronsaft henover.

-