Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med ærtecreme og bagt spidskål

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose perlebyg
  • 1 spidskål
  • 1 pose ærter
  • 1 bæger yoghurt naturel 2 %
  • 1 rulle grøn fiskefars
  • ½ pose gulerødder
  • 1 lime

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Vores grønne fiskefars er fuld af gode grøntsager og virker derfor en smule anderledes end ren fiskefars, når den steges. Mens dellerne er på panden, vil de føles bløde, som om de er understegt, men når de har ligget på en tallerken og kølet af i 1-2 min., bliver de faste – helt som klassiske fiskefrikadeller. Hold dig til den angivne stegetid, så skal det nok gå godt.

I denne uge får du både en lime og en grøn citron i din kasse. Citronen skulle gerne være tydeligt større end din lime, men hvis du alligevel er i tvivl, så prøv at skrabe lidt i skallen og dufte til frugten.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og sæt vand over til perlebyg og ærter. Skyl perlebyggen samt al frugt og grønt.

Perlebyg og bagt spidskål
  1. Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 25-35 min. Tilsæt salt, og lad den trække i 5-10 min. Hæld overskydende vand fra.

  1. Del spidskålen i 4 både gennem stokken, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Dryp med olivenolie, og krydr med salt. Bag spidskålen i ovnen, til den er gylden og sprødmør, 20-25 min.

Ærtecreme
  1. Giv ærterne et opkog i en lille gryde, til de er helt møre, 5-6 min.

  1. Dræn vandet fra ærterne, men gem lidt af det. Blend ærterne sammen med yoghurten til en glat tyk creme, og smag til med salt. Spæd evt. til med lidt af kogevandet, hvis cremen er for tyk til at blende.

Fiskefrikadeller og råkost
  1. Varm olie op på en pande. Form fiskefarsen til deller med en ske, og steg dem i 5-6 min., til de er sprøde og gennemstegte (se køkkentip).

  1. Riv imens gulerødderne groft, og halvér limefrugten. Smag råkosten til med limesaft og salt.

Servering

Servér sprøde fiskefrikadeller med ærtecreme til som dip. Nyd perlebyg, bagt spidskål og råkostsalat til.

-