Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med avocado-agurkesalsa og nye kartofler

Fiskefrikadeller med avocado-agurkesalsa og nye kartofler

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 agurk (i små tern)
  • 2 avocadoer (i små tern)
  • 1 pose nye kartofler
  • 1 pakke grønne fiskefrikadeller
  • 1 bakke blå bønner (enderne nippet af)
  • 1 bundt radiser (i tynde skiver)
  • 1 bundt kruspersille (hakket)

Tjek at du selv har

  • salt
  • olivenolie
  • eddike (fx æbleeddike)
  • sort peber
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Du kan sagtens stege dine fiskefrikadeller på en pande, hvis ikke du vil tænde ovnen for det. Steg dem i lidt olie i 6-8 min. i alt, eller til de er gennemvarme.

1. Sæt vand over til kartofler og bønner, fx i en elkedel.

2. Tænd ovnen på 200 °C til fiskefrikadellerne (se køkkennote).

3. Skyl og klargør alle grøntsagerne og persillen som angivet i ingredienslisten. Kom agurke- og avocadotern i en skål.

4. Kom kartoflerne i en gryde, og dæk med kogende vand. Tilsæt salt, og kog kartoflerne i ca. 12 min. Sluk for blusset, og lad dem trække i kogevandet i ca. 5 min.

5. Læg fiskefrikadellerne på en bageplade med bagepapir, og steg dem i ovnen i ca. 10 min., til de er gennemvarme.

6. Kom bønnerne i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem i 5-6 min.

7. Vend agurk og avocado med lidt olivenolie, eddike, salt, peber og radiserne (men gem en smule radiser til bønnerne).

8. Afdryp bønnerne, og vend dem med persillen samt lidt smør, salt og peber. Kom anret dem på et fad, og top med lidt radiser.

Servering
Anret de lune fiskefrikadeller på tallerkener, og top med avocado-agurkesalsa. Spis nye kartofler og grønne bønner med persille til.

-