Fiskefrikadeller med yoghurtdip, nye kartofler og æblesalat
Ingredienser
- Alle de små nye udenlandske kartofler
- 1 æble
- 1 citron
- 1 pakke grøn fiskefars
- ½ bæger yoghurt naturel 0,4 %
- ½ spidskål
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
Har du lyst, kan du evt. hakke nødderne groft, inden du kommer dem ovenpå salaten.
Sæt vand over til kartoflerne. Skyl kartoflerne og frugten.
Kom kartoflerne i en gryde, overhæld med kogende vand, tilsæt salt, og kog dem i 8-10 min. Tag gryden af varmen, og lad dem trække færdig under låg, ca. 5 min.
Skær æblet i tynde både, og halvér citronen. Snit spidskålen fint.
Vend spidskål med æble, lidt citronsaft og ½ tsk. olie. Krydr med salt og peber.
Form små fiskefrikadeller af fiskefarsen.
Varm en pande op, kom ½ tsk. olie på en (slip let-)pande, og steg fiskefrikadellerne i 2-3 min. på hver side, til de er gyldne og gennemvarme.
Smag yoghurten til med salt, peber og lidt citronsaft.
Anret fiskefrikadeller på en tallerken, og nyd med yoghurtdip, nye kartofler og æblesalat.