Fiskefrikadeller med tomat, lynstegt grønt og lime
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- ½-1 bundt palmekål
- Halvdelen af gulerødderne
- 1 rødløg
- 1 tomat
- 1 lime
- 1 pakke grøn fiskefars
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Smør
Hvis du har lyst til lidt remoulade til fiskefrikadellerne, tæller det som Fedt i Sense.
Håndfuld 1+2: Palmekål, gulerod, rødløg, tomat
Håndfuld 3: Fiskefars
Håndfuld 4: Kartofler
Fedt: Olivenolie, smør
Smagsgivere: Salt, peber, lime
Sæt vand over til kartofler, skyl grøntsager og lime.
Kog kartoflerne 10-12 min. i letsaltet vand.
Snit palmekålen i strimler. Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Skær tomaten i grove tern. Riv skallen af limen, og halvér den.
Varm ½ spsk. olivenolie op på en pande, og lynsteg palmekål, gulerødder og rødløg i 2-3 min. Krydr med salt og peber.
Form farsen til fiskefrikadeller i hånden med en våd ske.
Varm en pande op, tilsæt ½ spsk. olivenolie og ½ spsk. smør, og steg fiskefrikadellerne i ca. 3 min. på hver side, eller til de er gennemstegte.
Kom 1-2 spsk. smør i en gryde. Smelt smørret, tag gryden af varmen, vend tomatternene i, og smag til med limeskal, limesaft og salt.
Tag halvdelen af de kogte kartofler fra, og opbevar dem på køl i en luftæt beholder til i morgen.
Anret lynstegt grønt i en dyb tallerken, og top med fiskefrikadeller og tomat. Spis kartofler til.