Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med chili-smørsauce, kartofler og melonsalat med rucola

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • ½ galia-melon
  • ½-1 bakke cherry-blommetomater
  • 1 rødløg
  • 1 bundt rucola
  • 1 grøn chili
  • 1 fed hvidløg
  • 1 pakke grøn fiskefars
  • 1 bæger topping (spidskål/rucola/kinaradise)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Smør
Køkkentips

Ved at stege i kombinationen af smør og olie, udnytter du de gode egenskaber fra begge. Men du kan også vælge at stege i enten smør eller olie – begge dele tæller som Fedt i Sense.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Cherrytomater, rødløg, rucola, topping, melon

Håndfuld 3: Grøn fiskefars

Håndfuld 4: Kartofler

Fedt: Olivenolie, smør

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, chili

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler. Skyl grøntsagerne og chilien.

Kartofler
  1. Kog kartoflerne 10-12 min. i letsaltet vand.

Melonsalat med tomat og rucola
  1. Skær melonkødet i grove tern, og halvér cherrytomaterne. Pil rødløget, og hak det fint.

  1. Kom melonen på et fad, og top med cherrytomater, rødløg og rucola. Dryp salaten med lidt eddike og olivenolie.

Chili-smørsauce
  1. Snit chilien fint, og pil hvidløget.

  1. Kom 3 spsk. smør i en gryde, og pres hvidløget i. Smelt smørret, tilsæt chili, og tag gryden af varmen. Smag til med salt og peber.

Fiskefrikadeller
  1. Form farsen til fiskefrikadeller.

  1. Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olivenolie og ½-1 spsk. smør, og steg fiskefrikadellerne i 3-4 min. på hver side, til de er gennemstegte.

Servering

Servér fiskefrikadeller toppet med spidskål, rucola og kinaradise fra bægeret samt chili-smørsauce. Spis kartofler og melonsalat med tomat og rucola til.

-