Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med pasta i cremet citron-flødesauce

3 personer

Ingredienser

  • 2 pakker spaghetti
  • 1 pakke grønne fiskefrikadeller
  • 1 bæger selleri i tern
  • 1 bæger gulerødder i strimler
  • 1 citron
  • 1 bæger fløde
  • 1 bundt bredbladet persille

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 180 °C varmluft. Sæt en gryde letsaltet vand over til spaghetti. Skyl citron og persille.

Spaghetti
  1. Kom spaghetti i kogende, letsaltet vand, og kog den 'al dente', ca. 10 min. Dræn vandet fra (men gem lidt af kogevandet), og afdryp spaghetti.

Fiskefrikadeller
  1. Kom frikadellerne i en forvarmet ovn, og lad dem stege 10-12 min., til de er gennemvarme.

Pastasauce
  1. Varm imens en pande op med lidt olivenolie, og steg selleritern fra bægeret i 3-4 min. Tilsæt gulerødder i strimler, og steg dem med i 1 min.

  1. Halvér citron, og pres saften fra en ½ citron over gulerødder og selleri. Hæld fløde ved, og hæld ca. en ½ dl kogevand fra pastaen over grøntsagerne. Lad det hele simre sammen 1-2 min. Hak persille, og tilsæt til pastasaucen. Krydr med salt og peber.

  1. Vend den kogte pasta med saucen lige inden servering.

Servering

Servér de varme fiskedeller sammen med spaghetti vendt i pastasauce. Brug evt. den sidste halve citron til at dryppe saft ud over fiskefrikadellerne.

-