Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med kartofler, tomat-smørsauce og salat

Fiskefrikadeller med kartofler, tomat-smørsauce og salat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 2 hjertesalater (i grove stykker)
  • 1 agurk (i små tern)
  • Halvdelen af de store tomater (i tern)
  • 1 lime (saften af ½ og resten i både)
  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 1 bakke karse (klippet)
  • 1 eller 2 pakker grønne fiskefrikadeller

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • smør

Sådan gør du

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel. Skur evt. kartoflerne imens.

2. Kom kartoflerne i en gryde, overhæld med kogende vand, tilsæt salt, og kog dem i ca. 20 minutter. Tag gryden af varmen, og lad kartoflerne trække færdige under låg.

3. Skyl og klargør grøntsager, limefrugt og karse som beskrevet i ingredienslisten.

4. Vend salaten med agurketernene, halvdelen af tomatternene og saften af ½ lime i en skål, og smag til med salt, peber, og ½-1 spsk. olivenolie. Anret på et fad, og top med både af rødløg og karse.

5. Varm en pande op, kom 1 spsk. olivenolie på, og steg fiskefrikadellerne i 2-3 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemvarme.

6. Kom imens 50 g smør i en lille gryde, og lad det smelte. Tilsæt resten af tomaterne, og varm det igennem i 1 minut. Smag til med salt, peber og et par dråber limesaft.

Servering
Server fiskefrikadeller med kartofler, tomat-smørsauce og salat, og giv limebåde til.

-