Fiskefrikadeller med mukimame-bønner, kartofler og cremet slaw
Opskrift
Ingredienser
-
1 citron (skallen revet fint, resten i både)
-
1 pakke grøn fiskefars
-
1 pose mukimame-bønner
-
1 bæger yoghurt naturel
-
1 bæger slawmix (spidskål og grønkål)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
sukker
-
sennep (fx dijonsennep)
Sådan gør du
HUSK
Til i morgen: Kom sorghumkernerne i en skål, og dæk med koldt vand. Lad det stå tildækket på køl til i morgen.
1. Sæt vand over til kartofler og mukimame-bønner, fx i en elkedel.
2. Skur kartoflerne, og kog dem i en gryde med letsaltet vand i 10-12 min. Lad dem trække i kogevandet i 5 min., og afdryp kartoflerne.
3. Skyl og klargør imens spidskålen, squashen og citronen som angivet i ingredienslisten. Kom citronbådene i en skål til servering.
4. Kom kålen i en skål, drys den med ½ tsk. salt og ½ tsk. sukker, og knug den godt med hænderne. Lad den trække.
5. Form fiskefarsen til fiskefrikadeller.
6. Varm 2 tsk. olivenolie op på en (slip let-)pande, og steg fiskedellerne sprøde på alle sider, 6-8 min. i alt. Kom squash på panden, når der er 2 min. tilbage af stegetiden, og lad det stege med.
7. Kog imens mukimame-bønnerne i en gryde i 2-3 min. Afdryp dem, og vend dem med den knugede spidskål.
8. Rør yoghurten med citronskal og evt. 1 tsk. sennep. Smag til med salt og peber, og vend dressingen med slawmixet.
9. Tag halvdelen af kartoflerne fra, og gem dem i en lufttæt beholder på køl til dag 3.
Servering
Anret nye kartofler på tallerkener, og knus dem let. Top med spidskålssalat og cremet slaw, og servér med fiskefrikadeller og citronbåde.