Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Fiskefrikadeller med mungbønner i teriyaki-glaze og grønkålssalat med pære

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser grønne mungbønner
  • 1 bundt grønkål
  • 2 lime
  • 2 pærer
  • 1 rulle grøn fiskefars
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 pose teriyakiglaze

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips

Mungbønnen er en fin lille bælgfrugt, som er super nem at bruge. Fordi den er så lille, har den en meget kort kogetid og behøver derfor ikke udblødning. Derudover indeholder den ikke lektiner – den naturlige plantegift, som findes i kikærter, hestebønner og store bønner – så det behøver man ikke bekymre sig om. Den er så lille, at den kan bruges som tilbehør ligesom ris, quinoa, bulgur eller lignende. Det er sådan, du skal servere den i dag.

Husk - til i morgen

Skyl de brune ris grundigt. Kom dem i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra, og opbevar risene i en luftæt beholder på køl til dag 2.

Inden du går igang

Sæt vand over til mungbønner, og skyl mungbønner, frugt og grønt.

Mungbønner i teriyaki-glaze (del 1)
  1. Kom mungbønner i en gryde med rigeligt kogende, usaltet vand, og kog dem i ca. 30 min., til de er møre men ikke kogt i stykker. Hold godt øje med dem efter de første 20 min.

Grønkålssalat med pære
  1. Rib og snit grønkål mellemfint. Halvér limefrugt, og pres limesaft i en skål med plads til grønkål. Rør limesaft med olivenolie [1/2p: 1 tsk. | 3p: 2 stk. | 4p: 1 spsk.], og krydr med salt. Vend grønkål grundigt i dressingen.

  1. Skær pære i tynde skiver eller tern, og vend sammen med grønkål.

Fiskefrikadeller
  1. Varm olie op på en pande [1/2p: 1 tsk. | 3p: 2 tsk. | 4p: 1 spsk.]. Form fiskedeller af farsen, og steg dem i ca. 4 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

Mungbønner i teriyaki-glaze (del 2)
  1. Hæld vandet fra mungbønner. hak hvidløg fint. Vend mungbønner med hvidløg og teriyaki-glaze.

Servering

Anret mungbønner i teriyaki-glaze med fiskefrikadeller og grønkålssalat til.

-