Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med nye kartofler og agurkesalat med ristet sesam

Fiskefrikadeller med nye kartofler og agurkesalat med ristet sesam

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye danske kartofler
  • 1 bundt kruspersille (stilke og blade skåret fint)
  • 1 madagurk (i tern)
  • 1 citron (skallen revet, resten halveret)
  • 1 broccoli (i mindre buketter, stokken skrællet og i tern)
  • 1 pose sesamfrø
  • 1 pakke fiskefars

Tjek at du selv har

  • havsalt
  • olivenolie
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Du må endelig huske at spise broccolistokken, den smager vidunderligt – faktisk bedre end blomsten, synes jeg. Skræl den blot, og tilbered 'marven', som var det grønne asparges; nænsomt og med kærlighed.

1. Sæt vand over til kartofler og broccoli, fx i en elkedel. Skyl og skur evt. kartoflerne.

2. Kog kartoflerne i ca. 10 min. i en gryde med gavmildt saltet vand, og lad dem trække færdig i vandet, ca. 5 min.

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten.

4. Kom kruspersille og agurketern i en skål, og knug med revet skal og saft af ½-1 citron. Dryp med olivenolie.

5. Kom broccolibuketter og -stok i en gryde med lidt letsaltet vand, og damp broccolien sprødmør under låg, 4-5 min.

6. Varm en pande op, og rist sesamfrøene gyldne. Tag dem af panden, og kom dem i en skål.

7. Form fiskefarsen til fine fiskefrikadeller.

8. Varm panden op igen, og kom lidt olivenolie på. Steg fiskefrikadellerne gyldne, 2-3 min. på hver side, så de stadig er saftige.

9. Drys agurketern og kruspersille med sesamfrø, og krydr med salt, peber og evt. lidt mere citronsaft.

Servering
Nyd de saftige fiskefrikadeller med frisk agurkesalat med ristet sesam, dampet broccoli og nye kartofler.

-