Fiskefrikadeller med pasta og cremede grønne bønner med selleri og spinat
Ingredienser
- 1 bæger selleri i tern
- 1 bæger fløde
- 1 pakke grønne fiskefrikadeller
- 1 pose grønne bønner
- 1 pakke frisk bigoli-pasta
- 1 bundt spinat
- 1 bakke karse
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Skyl alt grønt, og sæt vand over til pasta.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg selleritern fra bægeret ved middel varme i 2-3 min.
Tilsæt 1-2 dl vand og fløde, og kog op. Lad det simre, til sellerien er mør, og saucen er kogt ind, 3-4 min.
Varm imens en stor pande op, tilsæt olie, og steg fiskefrikadeller, til de er gyldne på begge sider og gennemvarme, 3-4 min. på hver side.
Tilsæt de grønne bønner til panden de sidste 2 min. af tilberedningstiden, og lad dem stege med, til de er gennemvarme, ca. 2 min.
Kom pastaen i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 3 min. Dræn vandet fra.
Snit evt. spinat groft. Klip karse, og kom i en skål til servering.
Tilsæt spinat til sellerisaucen, og lad den simre med 1-2 min., til den er mør. Smag til med salt og sort peber.
Anret pasta på en tallerken, og top med sellerisauce. Anret fiskefrikadeller ved siden af, og drys det hele med karse. Spis grønne bønner til.