Fiskekrebinetter med porre i karryfløde, sprødt grønt og lime
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 porre
- 1 bundt kruspersille
- 1 brev madraskarry
- 1 bæger fløde
- ½ pose gulerødder
- 1 lime
- 1 bæger skåret grønt (gulerod/selleri/rosiner)
- 1 pakke grøn fiskefars
- 1 pose rasp
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Smør
- Mel (fx hvedemel)
Sæt vand over til kartofler. Skyl grøntsager, lime og persille.
Kom kartoflerne i en gryde med kogende, saltet vand. Kog dem i 14-16 min.
Skær porren i ringe, og pluk og hak persillen.
Varm lidt olie op i en lille gryde, og steg porre i 1-2 min. Kom 1 spsk. smør, lidt karry og 1 spsk. mel i gryden med porre, rør rundt, og lad det stege kort. Hæld 1-2 dl vand samt fløden ved, og lad fløde-saucen koge i 3-4 min.
Skræl og skær gulerødderne i stave. Halvér limefrugten.
Vend indholdet fra bægeret med skåret grønt med limesaft og lidt olivenolie.
Form fiskefarsen til 6 krebinetter, og vend dem i rasp.
Opvarm en pande, tilsæt lidt olivenolie og en klat smør, og steg fiskekrebinetterne i 4-5 min. på hver side, til de er gyldne og gennemstegte. Krydr med salt og peber.
Servér fiskekrebinetter med porre i karryfløde, kartofler, snack-gulerødder og råkost. Drys persille over retten, og nyd.