Fiskefrikadeller med rejer, karry-stegt blomkål, ris og agurkesalat med mynte
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- 1 agurk
- 4-5 stilke mynte
- 1 lime
- ½ blomkål
- 1 brev bangkok-krydderiblanding
- 1 rulle fiskefars med rejer
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Vær opmærksom på, at du både har fået en grøn citron og en lime med i din kasse. I dag skal du bruge den grønne citron, men er du i tvivl om, hvorvidt du står med en lime eller en citron, kan du tjekke det ved at kradse lidt i skallen og dufte til den. Den grønne citron er moden, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør i Spanien lige nu, bliver citronen ikke gul.
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
Skær agurk i tern. Snit myntebladene groft. Riv lidt af limeskallen fint, og halvér lime (se køkkentip).
Vend agurk med mynte, lidt olivenolie, limeskal og -saft. Smag til med peber og evt. mere olivenolie.
Skær blomkål i små buketter – skær stokken i små tern.
Varm en pande op med lidt olie, og steg blomkål gylden og sprødmør, 5-6 min. Krydr med bangkok-krydderi og lidt salt. Dryp med et par spsk. vand, så krydderiet fordeler sig godt på kålen. Hold blomkålen varm i en skål, og tør panden af.
Varm panden op igen, tilsæt lidt olie, og form fiskefarsen til små deller. Steg fiskefrikadellerne gyldne og gennemstegte ved middelhøj varme, ca. 4 min. på hver side.
Servér fiskefrikadeller med ris, karry-blomkål og agurkesalat med mynte.