Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med remoulade, dild-kartofler og fennikelsalat

Fiskefrikadeller med remoulade, dild-kartofler og fennikelsalat

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose nye danske kartofler
  • 1 pakke fiskefars
  • ½-1 bæger kinaradise i strimler
  • ½ fennikel (i tynde skiver, fx på et mandolinjern)
  • ½ rødløg (i tynde både)
  • ½-1 bundt dild (plukket og hakket)
  • 1 snackagurk (i små tern)
  • 1 spsk. remoulade

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Du kan supplere med purløg eller andre krydderurter, eller bruge dem i stedet for dild, hvis du har.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Kinaradise, fennikel, rødløg, agurk

Håndfuld 3: Fiskefars

Håndfuld 4: Kartofler

Fedt: Olivenolie, smør, remoulade

Smagsgivere: Dild, salt, peber, eddike

1. Sæt vand over til kartofler, gerne i en elkedel, så går det lidt hurtigere.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne og dilden som angivet i ingredienslisten.

3. Kom kartoflerne i en gryde, overhæld med kogende vand, tilsæt salt, og kog dem 8-10 min. Tag gryden af varmen, og lad kartoflerne trække færdig under låg.

4. Form små fiskefrikadeller af fiskefarsen.

5. Varm en pande op, kom ca. ½ spsk. olivenolie og ½ spsk. smør på, og steg fiskefrikadellerne i 2-3 min. på hver side, til de er gyldne og gennemvarme.

6. Vend imens kinaradisen med tynde skiver af fennikel, rødløgsbåde, halvdelen af dilden, ½ spsk. olivenolie, lidt eddike, salt og peber i en skål. Anret salaten på et fad, og top med agurketern.

7. Vend de varme kartofler med ½ spsk. smør, lidt salt og resten af dilden.

Servering
Fordel fiskefrikadellerne på en tallerken, top med 1 spsk. remoulade, og spis dild-kartofler og sprød kinaradise-fennikelsalat til.

-