Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med spidskål, kartofler og råkost med chili

Fiskefrikadeller med spidskål, kartofler og råkost med chili

Opskrift

5 personer

Ingredienser

  • 2 poser nye kartofler (en lille og en stor pose)
  • 2 bægre yoghurt
  • 1 bundt dild (plukket og hakket groft)
  • 1 pakke fiskefars
  • 1 spidskål (i både)
  • 1 agurk (i tern)
  • ½-1 chili (efter smag – hakket fint)
  • 2 poser rosiner

Tjek at du selv har

  • salt
  • olivenolie
  • smør
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis der nogle omkring middagsbordet, som ikke er begejstrede for stærk mad, så lav retten mild og kom i stedet den finthakkede chili i en lille skål og sæt den på bordet – så kan dem, som har lyst, krydre sin portion med det. Husk, at det meste af styrken i chilien sidder i frø og frøvægge, så fjern dem evt. inden du hakker chilien. 

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel. Halvér de største kartofler.

2. Kom kartoflerne i en gryde, tilsæt salt, og hæld kogende vand over, til det dækker. Kog dem i 10-12 min., og lad dem trække færdig i vandet i 5 min. 

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og dilden som angivet i ingredienslisten.

4. Rør yoghurt med salt, peber og halvdelen af dilden.

5. Varm en pande op, og tilsæt olivenolie og evt. lidt smør. Form fiskefarsen til frikadeller, og steg dem på panden, 3-4 min. på hver side, til de er gyldne og gennemstegte.

6. Damp kålen 3-4 min. i en stor gryde med lidt vand i bunden. Hæld vandet fra, og vend kålen med en klat smør og halvdelen af dilden.  

7. Kom gulerødder og agurk i en skål, og vend det med lidt olivenolie, chili og salt. Anret det på et fad. Kom striber af dressing henover, og drys med rosiner. 

Servering
Servér fiskefrikadeller med nye kartofler, dampet spidskål og råkost med chili. 

-