Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med kartofler og spidskålssalat med æble

Fiskefrikadeller med kartofler og spidskålssalat med æble

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler (skuret)
  • 1 spidskål (strimlet groft)
  • 1 æble (i tynde både)
  • 1 bæger slawmix (grønkål, rødkål og gulerod)
  • ½ citron
  • 1 pakke fiskefars

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • honning eller sukker

Sådan gør du

Køkkennote: Klassiske fiskefrikadeller er skøn aftensmad. Vores fiskefars er allerede rørt op – så du skal blot forme farsen, komme fiskefrikadellerne på panden, og stege dem gyldne og lækre. Ekstra krydring af farsen er ikke nødvendig. Men hvis du er i humør til ekstra krydring, kan du røre din fiskefars med lidt finthakket dild, løg og evt. lidt fintrevet citronskal.

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.

2. Skur kartoflerne, og kom dem i en gryde med kogende, saltet vand. Kog dem møre under låg, 12-14 min. Sluk for blusset, og lad kartoflerne trække færdig i kogevandet, ca. 5 min.

3. Skyl og klargør spidskålen og æblet som angivet i ingredienslisten. Kom snittet kål og æblebåde i en stor skål, og vend det med slawmixet.

4. Rør en dressing af saften af ½ citron, ½ tsk. honning eller sukker og 1 spsk. olivenolie. Vend dressingen sammen med kålsalaten.

5. Form små frikadeller af fiskefarsen, og steg dem gyldne og gennemstegte i lidt olie på en pande, 3-4 min. på hver side.

Servering
Anret fiskefrikadeller på tallerkener med kartofler og kålsalat med æble.

-