Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med spidskål, mukimame-bønner og cremet slaw

Fiskefrikadeller med spidskål, mukimame-bønner og cremet slaw

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye danske kartofler
  • 1 spidskål (snittet fint)
  • 1 pakke fiskefars
  • 1 pose mukimamebønner
  • ½ bæger yoghurt naturel
  • ½ citron (skallen revet, resten i både)
  • ½ bæger slawmix (hvidkål og gulerod)

Tjek at du selv har

  • salt
  • sukker
  • olivenolie
  • peber
  • sennep

Sådan gør du

HUSK
Til i morgen: Kom ½ pose sorghum i en skål, og dæk med koldt vand. Lad det stå tildækket på køl til næste dag.

1. Sæt vand over til kartofler og mukimame-bønner, fx i en elkedel.

2. Skur kartoflerne, og kog dem i en gryde med letsaltet vand i ca. 10 min. Lad dem trække i kogevandet i 5 min., og afdryp kartoflerne.

3. Skyl og klargør imens spidskålen og citronen som angivet i ingredienslisten.

4. Kom kålen i en skål, drys den med ¼ tsk. salt og ¼ tsk. sukker, og kram den godt.

5. Form farsen til fiskefrikadeller.

6. Varm 1 tsk. olivenolie op på en (slip let-)pande, og steg fiskedellerne sprøde på alle sider, 6-8 min. i alt.

7. Kom imens mukimame-bønnerne i en gryde med kogende vand, giv dem et hurtigt opkog, og afdryp dem. 

8. Vend halvdelen af bønnerne med spidskålen. Gem resten på køl i en lufttæt beholder til dag 3.

9. Rør yoghurten med citronskal og evt. 1 tsk. sennep. Smag til med salt og peber, og vend dressingen med slawmixet.

10. Tag halvdelen af kartoflerne fra, og gem dem i en lufttæt beholder på køl til dag 3.

Servering
Anret nye kogte kartofler på en tallerken, og knus dem let. Top med spidskålssalat og cremet slaw, og spis sammen med fiskefrikadeller og citronbåde.

-