Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Fiskefrikadeller med stegt peberfrugt, brune ris og agurkesalat

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 2 agurker
  • 2 bundter kinesisk purløg
  • 2 lime
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 rulle grøn fiskefars

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Du har fået både en grøn citron og en lime med i din kasse. Citronen er moden, selvom den er grøn, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør sydpå i øjeblikket, bliver citronen ikke gul.

Er du i tvivl om, hvorvidt du står med en lime eller en citron, kan du tjekke ved at kradse lidt i skallen og dufte til den.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Agurkesalat med purløg
  1. Flæk agurk, og skær derpå i skiver. Snit purløg fint. Halvér limefrugt, og pres limesaften i en skål.

  1. Rør limesaften med 2 tsk. olie, og vend agurk og purløg i dressingen. Smag til med salt og peber.

Stegt peberfrugt og fiskefrikadeller
  1. Skær peberfrugt i store tern. Varm olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] op på en pande, og steg peberfrugt i 3-4 min., til den er sprødmør. Krydr med salt, og hold den lun i en skål.

  1. Dryp 2 tsk. olie på panden, og form farsen til frikadeller på størrelse med valnødder. Tryk dem lidt flade på panden, og steg dem 3-4 min. på hver side ved middel varme. Dryp 1 tsk. olie på panden, når du har vendt frikadellerne om.

Servering

Anret ris, og top med stegt peberfrugt. Spis fiskefrikadeller og agurkesalat med purløg til.

-