Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller og spidskålssalat med ræddike og kartofler i creme fraiche

Fiskefrikadeller og spidskålssalat med ræddike og kartofler i creme fraiche

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 pakke fiskefars
  • 1-2 fed hvidløg (most)
  • 1 bundt timian (plukket)
  • 1 bæger creme fraiche
  • ½ grøn citron (skallen revet)
  • 1 spidskål (skåret i tynde strimler)
  • 1-2 ræddiker (skåret helt tyndt, fx på et mandolinjern)
  • 1 pose sesamfrø

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt, sort peber og eddike (fx æbleeddike)
  • sukker
  • smør

Sådan gør du

Køkkennoter: Du skal bage rødbederne til i morgen, allerede i dag. Som kok findes der næsten ikke noget bedre end en god mise en place. Mise en place er et fransk kokkeudtryk som i grove træk betyder "alt på plads", og henviser til praksissen at klargøre alle de ingredienser og redskaber, man skal bruge, før man går i gang med at lave mad.

Det gør, at man har overblik, har god tid og stråler af overskud. Jeg har altid lært, at der ikke er nogen, der kommer og trykker din hånd og siger tak, fordi du ventede til sidste øjeblik. Eller tak, fordi du gjorde det svært for dig selv.

Husk også at lægge ræddikerne i koldt vand 10 minutters tid, når du har skåret dem – gerne på køl, så bliver de sprøde og krøller så fint.

Til i morgen: Tænd ovnen på 180 grader varmluft, fordel salt ud på en tallerken eller i et ovnfast fad, der kan bære alle rødbederne. Læg rødbederne på saltet, og bag dem møre 1½-2 timer. Kom de saltbagte rødbeder på køl i en lufttæt beholder til i morgen.

1. Sæt vand over til kartofler.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

3. Kog kartoflerne 12 minutter i gavmildt saltet vand, og lad dem trække færdige, til I skal spise.

4. Rør fiskefarsen med ½-1 tsk. most hvidløg og lidt plukket timian (efter smag), og form fine fiskefrikadeller af farsen.

5. Rør en dressing af resten af hvidløget (eller hvor meget du nu er i humør til), creme fraichen og 1-2 spsk. olivenolie. Smag til med saften af ½ citron – det må gerne være en let sur/syrlig dressing.

6. Drys spidskålen med citronskal, lidt sukker og havsalt samt 3-4 spsk. eddike, og knug den rigtig godt, så det falder sammen. Krydr med sort peber.

7. Rist sesamfrøene på en varm, tør pande, til de er flot gyldne og dufter noget så skønt. Tag dem af panden, og vend dem sammen med spidskålen.

8. Steg de flotte fiskedeller på en varm pande i olivenolie 2-3 minutter på hver side, til de er flot gyldne og gennemstegte. Kom gerne en skefuld saltet smør på det sidste minuts tid, og lad det brune let.

9. Kasser kogevandet fra kartoflerne, lad dem dampe af, og vend dem sammen med creme fraichedressingen.

10. Vend ræddikecruditéen i spidskålssalaten.

Servering
Nyd de saftige fiskefrikadeller med spidskålssalat og kartofler i creme fraiche.

-