Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskekrebinetter med bagte kartofler, æbledip og snackgrønt

Fiskekrebinetter med bagte kartofler, æbledip og snackgrønt

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 4 bagekartofler (i både)
  • ½ pose gulerødder (skuret eller skrællet og i stave)
  • 1 agurk (i stave)
  • 2 bægre yoghurt naturel 2 %
  • 2 æbler (i små tern)
  • 1 pakke fiskefars
  • 1 pose polenta
  • 1 broccoli (i buketter, stokken skrællet og i stave)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør
  • karry

Sådan gør du

Køkkennote: Fiskekrebinetter er et skønt, sprødt alternativ til de klassiske fiskedeller. Vores friske fiskefars er lavet med en stor mængde torskefisk, lidt røget fisk, løg, æg, en lille smule fløde og en meget lille mængde mel. Farsen er også krydret med salt og peber – så du skal blot forme farsen, vende krebinetterne i groft polentamel, og stege dem gyldne og lækre. Ekstra krydring af farsen er ikke nødvendig. Men hvis du er i humør til ekstra krydring, kan du røre din fars med lidt finthakket dild, løg og evt. lidt fintrevet citronskal.

1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft.

2. Skur kartoflerne, og skær dem i både. Fordel bådene på en bageplade med bagepapir, og vend dem med olivenolie, salt og peber. Bag kartoflerne gyldne og møre i ovnen, ca. 30 min.

3. Skyl og klargør resten af grøntsagerne og æblerne som angivet i ingredienslisten.

4. Anret gulerods- og agurkestavene på et lille fad – gem lidt plads til broccolien.

5. Rør yoghurten med æbleternene, og smag dippen til med salt, peber og evt. lidt karry.

6. Form fiskefarsen til små krebinetter. Vend dem i polentamel, og steg dem i olivenolie og lidt smør på en varm pande, 4-5 min. på hver side, eller til de er gennemstegte.

7. Kom imens et par cm vand i bunden af en gryde, tilsæt salt, kog vandet op, og damp broccolien 3-4 min. under låg. Hæld vandet fra, og vend broccolien med lidt smør. Anret broccolien på fadet med snackgrønt.

Servering
Server fiskekrebinetter med æbledip, bagte kartofler og snackgrønt.

-