Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskekrebinetter med dild, guacamole og sprød salat

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 2 bacon-avocadoer
  • 1 rødløg
  • 1 citron
  • 1 rød glaskål
  • 1 bundt dild
  • 1 batavia-salat
  • 1 pakke grøn fiskefars
  • 1 pose rasp

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
Køkkentips

Giv eventuelt kartoflerne en tur på en pande med lidt smør, så de får stegeflade. Krydr med salt og peber, og drys lidt dild på ved servering

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Rødløg, glaskål, batavia-salat

Håndfuld****3: Grøn fiskefars

Håndfuld****4: Kartofler, rasp

Fedt: Olivenolie, smør, avocado

Smagsgivere: Salt, peber, citron, dild

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler. Skyl grøntsagerne, dilden og citronen.

Kartofler
  1. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem møre i 12-14 min.

  1. Afdryp kartoflerne, og tag halvdelen af kartoflerne fra. Opbevar dem på køl i en lufttæt beholder til dag 3.

Guacamole
  1. Skær avocadokødet i grove stykker. Pil rødløget, og skær det i små tern. Riv citronskallen, og halvér citronen. Mos avocadoen med en gaffel, og rør den med lidt citronsaft, salt, peber og lidt rødløg.

Sprød salat med glaskål
  1. Skær glaskålen i tern eller i tændstiktynde stave, fx på et mandolinjern. Vend kålen med revet citronskal, lidt citronsaft, ½ spsk. olivenolie, salt og peber.

  1. Snit salaten groft. Kom den på et fad, og dryp med citronsaft. Fordel glaskålen henover salaten, og drys med resten af rødløget.

Fiskekrebinetter med dild
  1. Pluk dilden, og hak den fint. Vend dilden i fiskefarsen, og form den til 6 fiskekrebinetter. Vend dem i rasp.

  1. Varm 1 spsk. olie og ½ spsk. smør op på en pande, og steg fiskekrebinetterne i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

Servering

Servér fiskekrebinetter med guacamole, kartofler og sprød salat.

-