Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Fiskekrebinetter med lynstegt grønt, kartofler og citrondip

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye udenlandske kartofler
  • 1 rødløg
  • 1 bundt grønkål
  • Alle tomaterne
  • 1 pose mukimamebønner
  • ½ citron
  • 1 rulle grøn fiskefars
  • 1 pose rasp
  • 1 bæger yoghurt naturel 2 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
Køkkentips

Servér eventuelt lidt remoulade eller sød chilisauce til fiskekrebinetterne. Remoulade tæller som Fedt i Sense, og sød chilisauce tæller som Smagsgiver.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Rødløg, grønkål, tomater

Håndfuld 3: Mukimamebønner, fiskefars

Håndfuld 4: Kartofler, rasp

Fedt: Olivenolie, smør

Mælkeprodukt: Yoghurt naturel

Smagsgivere: Salt, peber, citron

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler. Skyl al frugt og grønt.

Kartofler og lynstegt grønt
  1. Kog kartoflerne møre i saltet vand i 10-12 min.

  1. Afdryp kartoflerne, og tag halvdelen fra. Opbevar dem på køl i en lufttæt beholder til i morgen.

  1. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Pluk grønkålen, og hak den. Skær tomaterne i tern.

  1. Opvarm 2 spsk. olivenolie på en pande, og steg rødløg og grønkål i 2 min. Tilsæt mukimamebønner, og steg fortsat 1 min.

  1. Tag panden af varmen, og vend tomaterne sammen med grønkål og løg. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Fiskekrebinetter
  1. Form fiskefarsen til 6 krebinetter, og vend dem i rasp.

  1. Opvarm 2 spsk. olivenolie og 1 spsk. smør på en pande, og steg fiskekrebinetterne ved jævn varme i 3-4 min. på hver side, eller til de er gyldne og gennemstegte.

Citrondip
  1. Rør 6 spsk. yoghurt med citronsaft, salt og peber.

Servering

Anret lynstegt grønt på tallerkener, og top med fiskekrebinetter. Servér kartofler og citrondip til.

Idékassen
-