Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Skindstegt fisk med champignoner, kartofler og gulerodssalat med babyspinat og forårsløg

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose nye danske kartofler
  • Halvdelen af gulerødderne
  • ½ grøn citron
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 pose babyspinat
  • 1 pakke torskefisk med skind
  • 1 bakke brune champignoner i skiver

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Når du laver skindstegt fisk, er det bedst at starte med høj varme og derefter skrue ned. Lad fisken ligge, til den selv slipper panden. Tryk evt. fisken ned mod panden med en palet, når den har stegt i et par minutter, så hele skindsiden får kontakt med panden. Tjek forsigtigt kødet øverst på fisken: Er kødet mælkehvidt, er fisken færdigstegt. Vend evt. fisken om, og steg den ½-1 min. på den anden side.

Du har fået både en grøn citron og en lime med i din kasse. Citronen er moden, selvom den er grøn, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør sydpå i øjeblikket, bliver citronen ikke gul.

Er du i tvivl om, hvorvidt du står med en lime eller en citron, kan du tjekke ved at kradse lidt i skallen og dufte til den.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.

Kartofler
  1. Halvér evt. de største kartofler. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.

Gulerodssalat
  1. Skræl eller skrub gulerødder, og skær dem i så tynde skiver som muligt.

  1. Snit forårsløg fint – også de grønne toppe. Tag alt det grønne fra til stegte svampe.

  1. Vend gulerødder og det hvide af forårsløgene med lidt olie og 1-2 spsk. citronsaft i en salatskål.

  1. Vend babyspinat med gulerødder lige inden spisetid, og smag til med salt, peber og evt. mere citronsaft.

Skindstegt fisk og champignoner
  1. Tjek fisken for ben, og tør den af med lidt papir.

  1. Varm en pande op (som du ved ikke hænger fast), tilsæt lidt olie, og steg svampe og det grønne af forårsløgene ved middelhøj varme i 2-3 min. Krydr med salt og peber, og tag det af panden. Tør panden af.

  1. Varm panden op igen, og tilsæt 1 tsk. olie. Læg fisken på panden med skindsiden nedad, og steg den ved høj varme i 1-2 min. Skru ned til lav varme, og steg fisken i 4-5 min. Krydr med salt og peber under stegningen (se køkkentip).

Servering

Anret stegte svampe, og læg den skindstegte fisk ovenpå. Spis kartofler og gulerodssalat til.

-