Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fladbrød med za'atar, grillede grøntsager og yoghurtdressing

1 personer

Ingredienser

  • 1 pizzadej
  • 1 brev za'atar
  • 1 graffiti-aubergine
  • 1 squash
  • Alle de almindelige tomater
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bæger yoghurt naturel 2 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Mel (fx hvedemel)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C, og tag pizzadejen ud af køleskabet. Skyl al grønt.

Fladbrød med za'atar
  1. Del pizzadejen i 2 stykker, og rul dem ud til tynde fladbrød på et meldrysset bord. Kom dem på en bageplade med bagepapir, dryp gavmildt med olivenolie, og drys med za'atar.

  1. Bag fladbrødene i ovnen i 6-7 min., eller til de er gyldne og gennemtilberedte. Pak derefter de varme fladbrød i et rent viskestykke, så de holder sig varme indtil spisetid.

Grillede grøntsager
  1. Skær imens auberginen og squashen i skiver, og vend dem med lidt olivenolie.

  1. Varm en grillpande (eller almindelig stegepande) op, og grill aubergine og squash i 6-8 min. i alt. Krydr med salt og peber.

Tomater og yoghurtdressing
  1. Skær imens tomaterne i tern, og hak persillen groft. Vend begge dele med lidt olivenolie, salt og peber i en skål.

  1. Pil hvidløget, og riv det fint. Rør yoghurten med lidt hvidløg, salt, peber og en smule olivenolie.

Servering

Anret lune fladbrød med grillede grøntsager, og top med tomater og yoghurtdressing.

-