Fladfisk med græskargremolata og butternut-squash med ramsløg
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose græskarkerner
-
1 citron (revet skal, resten halveret)
-
1 pakke fladfisk i fileter
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
havsalt
-
sort peber
Sådan gør du
Køkkennoter: Når du skal angribe en butternut-squash, synes jeg, at det er nemmest først at halvere den der, hvor den bliver tyk. Derefter kan du skære top og bund af, skrabe kernerne ud med en ske, og til sidst skrælle den. Nu er den klar til at blive skåret i grove tern!
Ramsløg smager kraftigt, og du får en gavmild portion i kassen i denne uge, da sæsonen er på sit højeste. Bruger du ikke det hele i dag, kan du bruge resten som topping på dag 2. Du kan også vælge at lave en pesto ved at blende ramsløgsresterne med mandler og olie – pestoen kan holde sig i køleskabet i et par uger.
1. Tænd ovnen på 180 °C varmluft.
2. Rist græskarkernerne på en tør, varm pande ved middelhøj varme, til de er gyldne og begynder at dufte, ca. 5 min. Lad dem køle af.
3. Skyl og klargør imens butternut-squash, citron og ramsløg som angivet i ingredienslisten.
4. Vend butternut-ternene med olivenolie, saften af en ½ citron, salt og sort peber. Spred ternene ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem møre og gyldne i ovnen, ca. 20 min.
5. Hak de ristede græskarkerner fint, eller brug en minihakker.
6. Vend de hakkede kerner med revet citronskal (efter smag), 1 tsk. salt og ½ tsk. peber til en græskargremolata.
7. Tjek fiskefileterne for eventuelle ben og bughinder, og læg dem i et ovnfast fad (så vidt muligt i ét lag). Drys med græskargremolata, og bag fisken i ovnen, til den er gennemvarm og let falder fra hinanden, 10-15 min.
8. Vend de bagte tern af butternut-squash med resten af citronsaften og den hakkede ramsløg. Smag evt. til med mere salt og peber.
Servering
Anret bagt butternut-squash med ramsløg og fladfisk toppet med græskargremolata side om side på tallerkener, og nyd.