Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Asian-style rice bowl med flanksteak og gomashio

Asian-style rice bowl med flanksteak og gomashio

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose jasminris
  • 2 agurker (flækket, udkernet og i skiver)
  • ½-1 chili (i tynde ringe)
  • 1 pakke flanksteak
  • ½ pose gulerødder (i skiver på skrå)
  • 1 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 bæger slawmix (spidskål og pink kraut)
  • 1 brev gomashio

Tjek at du selv har

  • olie (fx vindruekerneolie)
  • salt
  • peber
  • sukker
  • eddike (fx lagereddike)
  • soja

Sådan gør du

Køkkennote: Du vil måske opleve, at vores chilier kan være meget stærke i øjeblikket, så smag gerne på chilien, inden du kommer den hele i syltelagen.

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør grøntsagerne og chilien som angivet i ingredienslisten.

4. Kom ½ dl vand, ¾ dl sukker og ¾ dl eddike i en kasserolle, og kog op, til sukkeret er smeltet. Tag kasserollen af varmen.

5. Kom agurkeskiverne og chiliringene i syltelagen, og lad dem trække indtil servering.

6. Varm en pande godt op, tilsæt olie, og steg flanksteaken i 3-4 min. på hver side ved meget høj varme. Krydr med salt og peber.

7. Opvarm imens en wok eller en anden pande, tilsæt olie, og steg gulerødderne og hvidløget i 3-4 min. ved medium-høj varme. Krydr med bangkok-krydderi og salt.

8. Skær flanksteaken i tynde skiver.

Servering
Anret de kogte ris i store skåle. Top med flanksteak, slawmix, stegte gulerødder og agurkesalat med chili, og drys med gomashio. Servér straks, gerne med soja til, hvis du har det ved hånden.

-