Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Krydret kalkun med bønner, tomatsalsa, koriander og varme fladbrød

Krydret kalkun med bønner, tomatsalsa, koriander og varme fladbrød

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 grøn chili (i skiver)
  • 1 løg (delt i to, den ene halvdel hakket fint)
  • 1 bundt koriander (blade plukket og hakket – gem stilkene)
  • 1 portion kidneybønner (sat i blød på dag 2)
  • 2 pakker pizzadeje
  • 1 pakke kalkun i tern
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1-1½ lime (i både)
  • 1 bakke tomater (i tern)
  • 3-4 stilke bladselleri (snittet fint)
  • 1 bæger yoghurt
  • 1 hjertesalat (i strimler)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike (fx hvidvinseddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Du kan binde korianderstilke og chili sammen med lidt kødsnor eller komme dem i en tepose, når du koger bønner. Så er det nemmere at fiske dem op.

1. Skyl og klargør chili, løg og koriander som angivet i ingredienslisten. Kom hakket løg og korianderblade i den samme skål.

2. Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne, og kom dem i en gryde med rigeligt frisk vand. Tilsæt ½ løg, korianderstilkene og to skiver grøn chili, og kog bønnerne stille og roligt med låget på klem i ca. 30 min., eller til de er helt møre.

3. Tag pizzadejen ud af køleskabet.

4. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kalkunkødet ved høj varme, til det er gyldent og gennemstegt, 7-8 min. Krydr med buena vista-krydderi. Tag kødet af panden, og tør panden af.

5. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og limefrugten. Kom limebådene i en skål til servering.

6. Vend tomatternene i skålen med løg og koriander, og smag salsaen til med lidt limesaft, salt og evt. en smule eddike.

7. Del pizzadejene i 4 stykker, og rul dem ud til små tykke fladbrød. Varm panden fra kalkunen op igen, og steg fladbrødene gyldne og lækre i olie, 2-3 min. på hver side.

8. Hæld kogevandet fra kidneybønnerne, og kassér løg, korianderstilke og chili. Vend de kogte bønner med fintsnittet bladselleri, og smag til med lidt salt.

Servering
Anret de varme bønner i dybe tallerkener, og top med kalkun, strimlet hjertesalat, yoghurt, tomatsalsa og evt. resten af chilien. Servér med lune fladbrød og limebåde.

-