Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Flanksteak med lun kartoffelsalat og cremede svampe

Flanksteak med lun kartoffelsalat og cremede svampe

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 stor pose kartofler (i halve)
  • 2 porrer (i skiver)
  • 1 bakke brune champignoner (i skiver)
  • 3 moresco-tomater (i tern)
  • 2 bægre fløde
  • 1 flanksteak
  • 1 kvist rosmarin (bladene plukket og hakket)
  • 1 fed hvidløg (knust)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • sukker
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Skyl altid porrer igen, når de er skåret. Der kan gemme sig masser af sand og jord i dem, der nemmest skylles væk, når de er skåret.

1. Tag flanksteaken ud af køleskabet.

2. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel. 

3. Skyl og klargør kartofler og porrer som angivet i ingredienslisten.

4. Kom kartoflerne en gryde, overhæld med kogende vand, og tilsæt salt. Kog kartoflerne knapt møre under låg, ca. 12 min. Kom skiver af porre i gryden, og kog i yderligere 3-5 min.

5. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og rosmarinen.

6. Steg champignonerne gyldne i lidt olie på en pande, 4-5 min. Kom tomatternene ved, og steg kort, ca. 2 min. Tilsæt fløde, og kog det hele tæt, 5-8 min. Krydr med salt.

7. Gnid imens kødet med lidt olie, og kom det på en meget varm grillpande – så varm som muligt. Steg flanksteaken i 3-4 min. på hver side. Steg hvidløg og rosmarin med det sidste minuts tid. Krydr med salt og peber.

8. Dræn vandet fra de kogte kartofler og porrer, og kom dem tilbage i gryden. Tilsæt 1 spsk. sukker, 3-4 spsk. eddike og 1 spsk. smør, og kog det op, til sukkeret smelter. Ryst gryden godt, og krydr med salt.

9. Skær flanksteaken i tynde skiver.

Servering
Servér flanksteak med lun kartoffelsalat og cremede svampe.

-