Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Flankesteak med rødbede-quinoasalat, mango, karse og græskarkerner

Flankesteak med rødbede-quinoasalat, mango, karse og græskarkerner

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • Alle rødbederne
  • ½ pose quinoa (50 g)
  • 1 miniromainesalat
  • 1 bakke karse
  • ½ mango
  • 1 pakke flankesteak
  • ½ pose græskarkerner

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennoter: I en mango sidder den flade sten i midten. Du ordner den lettest ved at skære siderne af, så tæt på stenen som muligt, og derefter skære skrællen af.

Har du ikke en grillpande, kan du sagtens stege kødet på en almindelig stegepande.

Inden du går i gang: Sæt vand over til rødbeder og quinoa, og skyl grøntsagerne og mangoen.

Rødbeder og quinoa
1. Skur rødbederne, og skær dem i mindre stykker. Kog dem i ca. 30 min., til de er møre.

2. Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde, overhæld med 1 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

Flankesteak og rødbede-quinoasalat
3. Snit salaten i grove strimler, og klip karsen. Klargør mangoen som angivet i køkkennoten, og skær den i tern.

4. Pensl kødet med 1 tsk. olie, og krydr med salt og peber. Varm en grillpande godt op, og grill kødet i ca. 3 min. på hver side. Tag kødet af varmen, og lad det hvile tildækket i ca. 5 min. Skær kødet i skiver inden spisetid.

5. Rist imens græskarkernerne på en tør, varm pande, til de er gyldne.

6. Gnub skindet af rødbederne, og skær dem i mundrette stykker. Vend quinoaen med rødbeder og salat, og top med mango, karse og ristede græskarkerner.

Servering
Anret rødbede-quinoasalat med mango og karse på en tallerken, og nyd flankesteak til.

-