Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Flanksteak med hvidløgsdip, stegte kartofler og spidskål med feldsalat

4 personer

Ingredienser

  • 1 spidskål
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 pose feldsalat
  • 1 pakke flanksteak
  • 1 portion kogte kartofler
  • 1 squash
  • 2 rødløg
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Sukker
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Spidskål, feldsalat, squash, rødløg

Håndfuld 3: Flanksteak

Håndfuld 4: Kartofler

Fedt: Olivenolie, creme fraiche

Smagsgivere: Salt, peber, sukker, hvidløg, buena vista-krydderi

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Spidskål med feldsalat
  1. Snit spidskål fint, og kom på et fad. Drys med lidt salt og sukker, og knug kålen med hænderne, til den mørner let. Drys med lidt buena vista-krydderi.

  1. Pluk feldsalat groft hen over kålen.

Flanksteak
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet ved middelhøj varme, til det er brunet på begge sider og gennemstegt. Vend kødet hvert 2. min., og steg det ca. 10 min. i alt. Krydr med salt og peber undervejs, og lad kødet hvile 4-5 min. efter stegning.

Stegte kartofler og hvidløgsdip
  1. Skær imens kartofler i kvarte, og skær squash i tern. Pil og skær rødløg i tynde både.

  1. Varm panden fra flanksteak op igen, tilsæt 2-3 spsk. olie, og steg kartofler gyldne i 7-8 min.

  1. Pil og pres imens hvidløg. Rør creme fraiche med hvidløg, salt og peber.

  1. Tilsæt squash og rødløg, og steg videre i 2-3 min. Drys med lidt buena vista-krydderi undervejs.

Servering

Skær flanksteak i skiver, og servér kødet med hvidløgsdip, stegte kartofler og spidskål med feldsalat til.

-