Flanksteak med hvidløgsdip, stegte kartofler, feldsalat og kålsalat
Ingredienser
- 1 pakke flanksteak
- 1 portion kogte kartofler
- 1 rødløg
- 1 squash
- ½-1 brev tex mex-krydderi
- 1 spidskål
- 1 pose feldsalat
- ½-1 hvidløgsfed
- 1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Sukker
Håndfuld 1+2: Rødløg, squash, spidskål, feldsalat
Håndfuld 3: Flanksteak
Håndfuld 4: Kartofler
Fedt: Olivenolie, creme fraiche
Smagsgivere: Salt, peber, sukker, tex mex-krydderi, hvidløg
Skyl alt grønt.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg flanksteak ved middelhøj varme, til den er brunet på begge sider og gennemstegt, ca. 4 min. i alt. Krydr med salt og peber undervejs.
Lad flanksteak hvile 4-5 min. efter stegning, og skær i skiver inden spisetid.
Skær imens kartofler i kvarte. Pil og skær rødløg i tynde både. Skær squash i tern.
Varm panden fra flanksteak op igen, tilsæt 1 spsk. olie, og steg kartofler gyldne i 7-8 min.
Tilsæt rødløg og squash, og steg videre i 2-3 min. Drys med lidt tex mex-krydderi undervejs.
Snit spidskål fint. Kom den på et fad, drys med lidt salt og sukker, og knug kålen med hænderne, til den mørner let. Drys med lidt tex mex-krydderi.
Pluk feldsalat groft over kålen.
Pil og pres hvidløg. Rør creme fraiche med hvidløg, salt og peber.
Anret skiver af flanksteak med hvidløgsdip, stegte kartofler og squash samt kålsalat til.