Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Flanksteak med kartoffelmos og rosmarinsauce

3 personer

Ingredienser

  • 1 pakke flanksteak
  • 1 rulle kartoffelmos
  • 1 løg
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 bæger fløde
  • 3 tomater
  • 1 bundt bredbladet persille

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx balsamico- eller æbleddike)
  • Smør
  • Evt. mælk
Køkkentips

Jeg synes den bedste måde at stege flanksteak på, er ved at stege den ved høj varme i 8-10 min. i alt, imens man vender den hvert andet minut – det giver en flot bruning og en fin varmefordeling, så kødet ender med at blive rødt og saftigt. Hvis du gerne vil have kødet gennemstegt (well done), kan du give det ca. 12 min. i alt, og vende det hvert tredje minut.

Du kan selvfølgelig også bare stege kødet i 5-6 min. på hver side, og så kun vende det én gang.

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Flanksteak
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg flanksteak, til den er brunet og gennemtilberedt, 8-10 min. i alt – vend den gerne hvert 2. minut (se køkkentip). Krydr med salt og sort peber undervejs.

  1. Lad flanksteak hvile 3-4 min., og skær den derefter ud i tynde skiver på tværs af fibrene.

Kartoffelmos
  1. Kom kartoffelmos i en gryde, og tilsæt evt. lidt mælk (eller vand) og smør. Varm mosen stille og roligt op under omrøring, 7-8 min. Smag til med salt til sidst.

Rosmarinsauce
  1. Pil imens løg, og skær i tynde skiver.

  1. Varm en pande op, tilsæt smør, og sautér løg sammen med rosmarinkvist, til løgskiverne er møre, 8-10 min.

  1. Tilsæt vand [1/2p: 1-2 dl | 3/4p: 2-3 dl | 5p: 1-2 dl] og fløde, og kog op. Lad saucen simre, til den er kogt lidt ind, 2-3 min. Fjern rosmarinkvist, og smag til med salt og sort peber.

Tomatsalat
  1. Skær tomat i grove tern. Pluk og snit persille groft – gem halvdelen af persillen i en lille skål til servering.

  1. Vend tomat med resten af persillen i en skål, og smag til med lidt olivenolie og en smule eddike.

Servering

Anret flanksteak på tallerkener, og anret kartoffelmos ved siden af. Top med rosmarinsauce, drys med persille, og servér tomatsalaten til.

-