Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Flanksteak med søde kartoffelfritter, bagt peberfrugt og salat

4 personer

Ingredienser

  • Alle de violette søde kartofler
  • 4 hvide palermo-peberfrugter
  • 4-5 stilke vild timian
  • 2 kakifrugter
  • 2 romaine-salater
  • 2 poser mayonnaise
  • 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
  • 1 pakke flanksteak

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Evt. peber
Køkkentips

Jeg synes, den bedste måde at stege flanksteak på er ved at stege den ved høj varme i ca. 8 min. i alt, mens man vender den hvert andet minut. Det giver en flot bruning og en fin varmefordeling, så kødet ender med at blive rødt og saftigt. Hvis du gerne vil have kødet gennemstegt (well done), kan du give det ca. 12 min. i alt, og vende det hvert tredje minut.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og skyl frugt og grønt.

Violette søde kartoffelfritter
  1. Skær de violette søde kartofler i både, og vend dem med lidt olie på en bageplade beklædt med bagepapir. Krydr med lidt salt, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 25-30 min.

Bagte peberfrugter
  1. Flæk imens peberfrugterne, og fjern stilke og kerner. Bred dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir, dryp med olie, og krydr med salt. Top med timianstilke, og bag peberfrugterne i ovnen, til de er møre, 15-20 min.

Salat med kakifrugt
  1. Skær imens kakifrugterne i tern, og snit salaterne groft. Vend salat og kakifrugt sammen, og smag til med 1-2 spsk. olivenolie, 2-3 tsk. eddike og lidt salt.

Mayonnaise-dressing
  1. Rør mayonnaise og yoghurt sammen med 1-2 tsk. vand.

Flanksteak
  1. Varm en pande godt op, tilsæt olie, og steg flanksteaken, til den er godt brunet og gennemtilberedt, 2 min. ad gangen og 8 min. i alt (se køkkentip). Krydr med salt og evt. peber undervejs.

Servering

Skær flanksteaken ud i tynde skiver, og anret den på tallerkener sammen med violette kartoffelfritter, bagt peberfrugt og kakifrugt-salat. Servér mayonnaise-dressingen som dip til fritterne.

Idékassen
-