Flanksteak serveret med tomatrelish og salat med marinerede sorte bønner
Ingredienser
- 1 hvidløgsfed (3/4p: 2 stk.)
- 1 tomat pr. person
- 1 portion kogte sorte bønner
- 1 romaine-salat (3/4p: 2 stk.)
- 1 rød peberfrugt (3/4p: 2 stk.)
- 1 pakke flanksteak
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 brev tomatrelish (4p: 2 stk.)
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
I dag foreslår jeg, at du steger på grill, hvis du har grill eller grillpande. Hvis ikke, kan du blot stege kød og peberfrugt på en almindelig pande.
Som udgangspunkt anbefaler vi at grille/stege kødet 2-3 min. på hver side. Flanksteaks kan dog variere lidt i tykkelse, så det er muligt, at kødet opnår det bedste resultat med blot 1-2 min. på hver side, hvis du har fået et 'tyndt' stykke.
Skyl alt grønt.
Hak hvidløg fint. Skær tomat i tern. Vend de sorte bønner med hvidløg og tomater samt olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] og eddike [1/2p: ½-1 spsk. | 3/4p: 1-2 spsk.]. Smag godt til med salt og peber.
Skær salat i både, som hænger sammen i stokken. Anret salat på et fad
Skær peberfrugt i kvarte, og pensl med olie på den runde side [1/2p: ½ tsk. | 3/4p: 1 tsk.]. Pensl kødet med olie [1/2p: ½ tsk. | 3/4p: 1 tsk.].
Varm en grillpande op, og grill peberfrugt mør 4-5 min.
Grill kødet i 2-3 min. på hver side (se køkkentip). Krydr peberfrugt og kød med salt og peber, mens det griller.
Læg peberfrugt og flanksteak på et skærebræt. Lad kødet trække i 3-4 min., og skær det tynde skiver inden servering.
Skær peberfrugt i små tern, og hak persille groft. Vend de marinerede sorte bønner med peberfrugt og persille, og kom det henover salaten.
Anret flanksteak, og dryp 1 spsk. tomatrelish over hver portion. Spis salat med marinerede sorte bønner til.