Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Forårsruller med stegte grøntsager og appelsinsalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 spidskål
  • 1 porre pr. person
  • ½-1 rød chili
  • ½-1 stykke ingefær (1p: ½ stk.)
  • ½ bundt koriander
  • 1 bæger gulerødder i strimler
  • 1 pakke forårsrulledej (1p: ½ pakke)
  • 1 pose mukimamebønner (1p: ingen mukimamebønner)
  • 1 appelsin
  • 1 pose tamari sojasauce

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Mel (fx hvedemel)

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til mukimamebønner (1p: ingen mukimamebønner), og skyl frugt og grønt. Flæk porre på langs, og skyl godt mellem lagene.

Forårsruller
  1. Snit halvdelen af spidskålen mellemfint. Skær porre i skiver – også den grønne top. Hak chili fint. Skræl og riv ingefær fint. Snit koriander helt fint – også stilkene.

  1. Varm [1p: 1 tsk. | 2p: 1 spsk.] olie op i en gryde, og sautér halvdelen af gulerødderne, spidskål og porre i 4 min. Tilsæt chili, ingefær og koriander, og smag til med salt og peber. Læg fyldet på en tallerken.

  1. Rør mel [1p: 1 spsk. | 2p: 1-2 spsk.] og vand [1p: 1 spsk. | 2p: 1-2 spsk.] sammen til en melklister.

  1. Fyld forårsrulledej med grøntsagsfyld, rul sammen, og luk med melklister. Pensl forårsruller med olie [1p: 1 tsk. | 2p: 1 spsk.].

  1. Varm en pande op til middel varme, og steg forårsruller stille og roligt i 10-15 min. Vend dem i takt med, at de bruner på alle sider. Læg gerne låg over panden under stegningen, og justér varmen.

Appelsinsalat
  1. 2p: Damp mukimamebønner under låg i en gryde med lidt kogende, saltet vand i 4-5 min. Hæld vandet fra, og lad dem dryppe af i en sigte.

  1. Snit resten af spidskålen fint. Skræl og skær appelsin i fileter, skiver eller tern. Vend resten af gulerødderne med spidskål, mukimamebønner (1p: ingen mukimamebønner) og appelsin i en skål, og smag til med salt og peber.

Servering

Anret forårsruller, og skær et snit i dem på langs. Dryp lidt tamari-sojasauce i hver forårsrulle, og spis sprød appelsinsalat til.

-