Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Fra 500KalorierKassen: Tandoori-stegt gris med kaki-salsa og ris

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune basmatiris
  • 1 kakifrugt
  • 1 roséløg
  • 1 madagurk
  • 1 lime
  • 1 bundt komatsuna
  • 1 bundt koriander
  • 1 pakke store tern af svinekam
  • ½-1 brev tandoori-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Komatsuna er en asiatisk type bladgrønt, der ligner den mere velkendte pak choy lidt. Dens stængler er dog grønne i stedet for hvide. Komatsuna kan spises rå eller tilberedt. Både blade og stængler er sprøde og saftige med en interessant men mild smag.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene samt frugt og grønt.

Ris
  1. Sæt risene over i 5 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.

Kaki-salsa
  1. Skær kakifrugten i små tern. Pil løget, og hak det fint. Skær agurken i små tern, og halvér limefrugten.

  1. Bland kakifrugt, løg og agurk sammen i en skål, og smag til med limesaft, salt og peber.

Tandoori-stegt gris og komatsuna
  1. Snit komatsunaen og korianderen groft.

  1. Varm olie op på en pande, og steg kødet og komatsunaen i ca. 4 min. i alt, til kødet er gennemstegt på alle sider. Drys med tandoori-krydderi og salt, og træk panden fra blusset. Vend kødet og komatsunaen godt rundt i krydderierne.

Servering

Servér ris med tandoori-stegt gris, komatsuna og kaki-salsa. Drys med koriander.

Idékassen
-