Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fra BørnefamilieKassen: Mini-hakkebøffer med pasta, snackgrønt og ærtecreme

Fra BørnefamilieKassen: Mini-hakkebøffer med pasta, snackgrønt og ærtecreme

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • Alle gulerødderne (i stave)
  • ½ agurk (i stave)
  • 1 rød peberfrugt (½ i små tern, ½ i stave)
  • Alle de almindelige tomater (i små tern)
  • ½-1 bundt estragon (plukket og hakket fint)
  • 1 pose pasta penne
  • 1 pose ærter
  • 1 pose solsikkekerner
  • 1 fed hvidløg (pillet)
  • 1 pakke minihakkebøffer

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Tilsæt gerne lidt parmesan eller anden fast modnet ost til ærtecremen, hvis du har. Drys også gerne lidt over retten til sidst.

1. Sæt vand over til pasta og ærter.

2. Skyl og klargør grøntsager, persille og estragon som angivet i ingredienslisten. Kom gulerods-, agurke- og peberfrugtstave på et fad til snackgrønt. Kom tomatternene i en skål til servering.

3. Kom peberfrugtternene i en skål, og vend dem med hakket estragon og 1-2 spsk. olivenolie, lidt eddike, salt og peber.

4. Kom pastaen i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min.

5. Kom imens ærterne i en anden gryde med kogende, saltet vand, og giv dem et opkog på ca. 2 min. Afdryp.

6. Blend ærterne med persille, solsikkekerner, 1 fed hvidløg og ½-1 dl olivenolie.

7. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg minihakkebøfferne i ca. 2 min. på hver side, eller til de er gennemstegte. Krydr med salt og peber.

8. Afdryp pastaen, men lad en smule kogevand hænge ved. Vend pastaen med ærtecremen, og smag til med olivenolie, salt og peber.

Servering
Anret pasta i ærtecreme i dybe tallerkener, og top med tomattern og peberfrugttopping. Nyd minihakkebøffer og snackgrønt til.

-