Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have mere fleksibilitet, når det kommer til at sammensætte ugens menu? Så er vores nye FreestyleKasse måske noget for dig. Vores kokke sammensætter kassens indhold med gode, økologiske råvarer - du bestemmer menuen.

Fra BørnefamilieKassen: Pizza med tomat, kalvekød, gouda og snackgrønt

2 personer

Ingredienser

  • 2 hvidløgsfed
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • Alle frilandstomaterne
  • 1 squash
  • 1 dåse tomatpuré
  • 2 pizzadeje
  • 1 pose revet goudaost
  • ½ agurk
  • ½ pose gulerødder
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Mel
Køkkentips

Tag meget gerne pizzadejene ud af køleskabet allerede 20 min. før, de skal rulles ud. Det gør dejen lettere og mere fleksibel at arbejde med.

Hvis du har en bagesten, vil det være rigtig godt at bruge den til at bage pizzaerne. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste pizza over på stenen.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og tag pizzadejene ud af køleskabet. Skyl grøntsagerne.

Fyld
  1. Pil og skær hvidløgsfeddene i tynde skiver.

  1. Opvarm en pande, tilsæt olie, og steg kalvekødet ved høj varme, 3-4 min. Tilsæt halvdelen af hvidløget, og steg videre under omrøring, til kødet er delt i små stykker. Krydr med salt og peber.

  1. Skær tomaterne i tern og squashen i skiver.

Pizzaer
  1. Kom tern af tomater, resten af hvidløget, 1 spsk. olivenolie og tomatpuréen i en gryde, og opvarm det i 2-3 min.

  1. Rul imens hver pizzadej ud på en bageplade med bagepapir, der er drysset med lidt mel.

  1. Smør pizzabundene med tomatsauce, fordel squashskiver og stegt kalvekød henover, og drys med revet ost. Slut af med at dryppe pizzaerne med lidt olivenolie.

  1. Bag pizzaerne én ad gangen i den varme ovn i 12-15 min., til fyldet er bagt, og bundene er sprøde. Begynd at spise den første, mens den sidste bager færdig.

Snackgrønt
  1. Skær agurk og gulerødder i stave, og kom dem i skåle til servering.

Servering

Servér pizzaerne toppet med rucola, og spis snackgrønt til.

....
Idékassen