Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fra FlexitarKassen: Kyllingelår med porre, bagte søde kartofler og wasabina

Fra FlexitarKassen: Kyllingelår med porre, bagte søde kartofler og wasabina

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pakke kyllingelår
  • 3 søde kartofler (skuret og flækket i 6 både hver)
  • 1 porre (i stykker a 2 cm)
  • 1 pose solsikkekerner
  • 1 pære (i slanke både)
  • 1 bundt wasabina (skåret groft)
  • 1 bundt koriander (stilke og blade skåret fint)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Vores wasabina dyrkes, ligesom mange af vores andre bladgrøntsorter, af vores spanske avler og ven Pepe. Wasabina er en fin, lysegrøn sennepssort med tætte, krøllede blade, der smager (som navnet antyder) af wasabi. Du skal i dag nyde den som sprød topping til bagte søde kartofler sammen med pære og koriander.

Retten i dag tager lidt længere tid at tilberede end sædvanligt, men er ellers ret overkommelig – du skal blot lave en sprød topping, mens resten af aftensmaden tilberedes i ovnen. Har du tid, kan du med fordel give kyllingelårene lidt mere i ovnen (lidt over en time i alt), da de så vil blive mere møre.

1. Tænd ovnen på 190 °C varmluft.

2. Kom kyllingelårene i et ovnfast fad, dryp dem med olie, og krydr med salt og peber. Steg lårene gyldne og gennemtilberedte i ovnen, 50-55 min.

3. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne, pæren og korianderen som angivet i ingredienslisten.

4. Vend de søde kartoffelbåde med olie, salt og peber i et ovnfast fad, og kom porre ved. Sæt hele balladen i ovnen, når lårene har været inde i 20-25 min.

5. Rist solsikkekernerne på en tør, varm pande i iet par minutter, til de er smukt gyldne.

6. Vend pærebådene sammen med solsikkekernerne, wasabinaen og korianderen, og dryp med en smule olie og eddike.

Servering
Top de varme, bagte søde kartofler med pæresalaten, og nyd den søde, syrlige, aromatiske og friske blanding til de skønne kyllingelår.

-