Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Fra FlexitarKassen: Kyllingeoverlår med couscoussalat, jordnødder og tzatziki

4 personer

Ingredienser

  • Alle babosa-løgene
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 pose couscous
  • 1 pose jordnødder
  • 1 agurk
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 bægre græsk-inspireret yoghurt
  • 1 bundt radiser
  • ½-1 rød chili
  • 1 bundt mynte

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Hvidløg er en fast del af en tzatziki, men mange børn stejler, hvis hvidløgssmagen bliver for vild – prøv i stedet at skrue ned for hvidløget (eller at tage det helt ud), og tilsæt i stedet et nip karry eller paprika.

Babosa-løget, som du har i kassen i denne uge, er et godt forårsløg, som skal nydes i sæsonen, da det ikke, som zittauerløget, egner sig til at blive gemt henover vinteren. Det er lidt sødere og større end det almindelige gule løg.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og sæt vand over til couscous, gerne i en elkedel. Skyl grøntsager, chili og mynte.

Kylling og couscous
  1. Pil løgene, og skær dem i både.

  1. Læg kyllingeoverlårene og løgbådene på en bageplade med bagepapir eller i et ovnfast fad, og vend dem med olivenolie, salt og peber. Steg kyllingeoverlår og løg i ovnen i 20-25 min., til kyllingen er gennemstegt.

  1. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 5½ dl kogende vand, salt og 2 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

Jordnødder og tzatziki
  1. Rist jordnødderne på en tør, varm pande i et par minutter, til de er gyldne. Kom dem i en lille skål.

  1. Skær agurken den i små tern. Pil hvidløget, og pres det.

  1. Vend agurketernene med yoghurten. Smag til med lidt eddike, salt, peber og en smule hvidløg (se køkkentip).

Couscoussalat
  1. Skær radiserne i tynde skiver, evt. på et mandolinjern. Hak chilien fint, og pluk mynten.

  1. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt. Vend couscoussen med 4-5 spsk. olivenolie, radiser, chili og mynte, og krydr med salt.

Servering

Servér ovnstegte kyllingeoverlår med couscoussalat, tzatziki og ristede jordnødder.

Idékassen