Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fra FlexitarKassen: Sød kartoffel-pizza med rosmarin, mozzarella og pæretomat

Fra FlexitarKassen: Sød kartoffel-pizza med rosmarin, mozzarella og pæretomat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 pizzadeje
  • 1 mozzarella
  • 1 fed hvidløg (most eller presset)
  • 1 løg med top (i slanke både, toppen snittet fint)
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 bæger skåret grønt (sød kartoffel og rosmarin)
  • Alle pæretomaterne (i skiver)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • mel
  • sukker
  • spidskommen

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du har mulighed for det, kan du med fordel tage dine pizzadeje ud af køleskabet 15-20 min., før du skal bruge dem.

Hvis du har en bagesten, vil det være rigtig godt at bruge den til at bage pizzaerne på. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste pizza over på stenen.

HUSK
Til i morgen: Marinér kyllingen og grøntsagerne til i morgen allerede i dag – det har godt af at trække natten over, og desuden sparer du en masse tid i morgen. Sådan gør du:

Bland saften af 1 lime med et nip sukker, 2-3 spsk. lys eddike, lidt salt og evt. 1-2 tsk. spidskommen i en skål. Skær kyllingen i strimler, og vend den og 1 løg (i smalle både) og 1 grøn peberfrugt (i strimler) med marinaden. Kom det hele i en pose eller en lufttæt beholder, og lad det marinere på køl til i morgen.

1. Tag pizzadejene ud af køleskabet, og tænd ovnen på 250 °C.

2. Afdryp mozzarellaen.

3. Pil og klargør hvidløg og løg med top som angivet i ingredienslisten.

4. Rør creme fraiche med hvidløg og 1-2 spsk. olivenolie, og krydr med salt og peber.

5. Rul pizzadejene ud på et rent køkkenbord drysset med lidt mel.

6. Træk dejene over på hver deres bageplade, og smør pizzabundene med creme fraiche-blandingen. 

7. Fordel sød kartoffel og rosmarin samt løgbåde og snittet løgtop på pizzaerne, bryd mozzarella henover, dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber.

8. Bag pizzaerne i den varme ovn i 10-12 min., til fyldet er bagt, og bundene er sprøde.

9. Skyl imens tomaterne, og skær dem i skiver.

10. Vend tomatskiverne med olivenolie, salt og peber, og anret dem på et lille fad eller i en skål.

Servering
Skær de varme pizzaer ud i trekanter, og servér straks med tomater ved siden af.

-