Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Fra FlexitarKassen: Stegt kylling i pasta med grønne bønner, æble og hærvejsost

2 personer

Ingredienser

  • 1 æble
  • 1 stængel bladselleri
  • ½ citron
  • 1 rød batavia-salat
  • 1 bundt grønne bønner
  • 1 pose ditalini integrali-pasta
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 stykke hærvejsost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
Køkkentips

I dag får du hærvejsost til at rive over din pastaret, og det er et virkelig lækkert alternativ til den velkendte parmesan. Hærvejsost er en fast, modnet ost med krystaller og fine toner af karamel og brændte mandler, og så er den fint afrundet med en let syre. Den er produceret af dansk mælk fra køer, der græsser frit langs den gamle Hærvej.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.

Sprød salat med æble og bladselleri
  1. Skær æble og bladselleri i tern. Halvér citronen. Pluk salaten groft, og anret den på et fad.

  1. Marinér æble og bladselleri med 2 spsk. olivenolie og citronsaft, og krydr med salt og peber. Fordel det henover salaten.

Stegt kylling i pasta med grønne bønner
  1. Nip enderne af de grønne bønner, og skær bønnerne i mindre stykker.

  1. Kog pastaen 'al dente' i saltet vand, 4-5 min. Afdryp, men gem ca. 1 dl af kogevandet.

  1. Skær kyllingen i strimler.

  1. Varm lidt olie og evt. en klat smør op på en pande, og steg kyllingen i 6-7 min., til den er gylden og gennemstegt. Krydr med salt og peber, tag kyllingen af panden, og tør panden af.

  1. Varm panden op igen, tilsæt olie og evt. en klat smør, og steg bønnerne ved middel varme i 2-3 min. Kom kyllingen tilbage på panden, og steg i yderligere ca. 3 min.

  1. Kom pastaen og ½-1 dl af kogevandet på panden med kylling og bønner, og rør det godt sammen over middel varme i 2-3 min., til vandet er fordampet. Tilsæt en gavmild klat smør, og krydr med salt og peber.

Servering

Anret pasta med stegt kylling og bønner i dybe tallerkener, riv hærvejsost henover, og nyd salaten til.

Idékassen